BN Service

v/Bent Grieger Nielsen


salg, service og montage af luft/luft varmepumper

tlf. 29 72 88 91


Hvad er en varmepumpe?


En varmepumpe er et anlæg, der fungerer ved at flytte energi fra et lavere temperaturniveau (jorden, luften) til et højere temperaturniveau (husets opvarmningssystem, brugsvandet og indendørsluften). Dette sker ved hjælp af en kompressor. Processen svarer til "et omvendt køleskab". Energien hentes almindeligvis enten fra den omgivende luft (luftvarmepumper) eller fra jorden (jordvarmepumper). Til at drive varmepumpen anvendes elektricitet. Effektive varmepumper kan give op til ca. 5 kWh varme for hver forbrugt kWh.

Der findes tre relevante typer varmepumpeanlæg



Luft til luft, hvor energien hentes fra udeluften og varmen blæses ind i huset som opvarmet luft. Denne type anlæg kan ikke anvendes til opvarmning af brugsvand. En luft til luft varmepumpe kaldes ofte for ”sommerhusmodellen”, fordi den er særligt velegnet til at opvarme mindre huse og fritidshuse. I andre typer af huse er den velegnet som supplement til det eksisterende opvarmningssystem. Den kræver ingen tilladelse fra kommunen.

Luft til vand, hvor energien hentes fra udeluften og omsættes til varmt vand, som kan bruges til opvarmning og varmt brugsvand. Effektiviteten er typisk lidt dårligere end for jordvarmeanlæg. Sådanne anlæg kan f.eks. være relevante i huse med mindre opvarmningsbehov.

Jordvarmeanlæg, hvor varmen hentes fra nedgravede slanger i jorden omsættes til varmt vand, bruges i husets centralvarmeanlæg og til opvarmning af varmt brugsvand. Denne type anlæg er de mest energieffektive. Jordvarme er mest relevante i forbindelse med erstatning af oliefyr.

luft/luft



luft/vand



jordvarme

BN Service v/Bent Grieger Nielsen ¤ Hornsherredvej 234 Lyndby 4070 Kr. Hyllinge ¤ tlf. 29 72 88 91 ¤ cvr 29047472